Vigtig milepæl forude - lokalafstemning i marts
Vi ved nu, at den lokale afstemning om Røjkær-projektet kommer til at ligge i marts.
Alle stemmeberettigede borgere vil få nærmere besked direkte i e-Boks, når Thisted Kommune melder de endelige datoer ud.
Frem mod afstemningen har vi fortsat et stort fokus på dialog og involvering af lokale borgere. Det er baggrunden for, at vi nu igen inviterer til borgermøder og åbent hus i området. Vi vil gøre vores for, at alle der skal stemme, føler sig godt informeret og ikke står tilbage med ubesvarede spørgsmål eller uklarheder om Røjkær-projektet.