Invitation til foreninger
Vi inviterer alle foreninger i nabolaget indenfor til en snak om Røjkær-projektets udviklingsfond.
I sidste uge rundede vi den første række af dialogmøder om Røjkær-projektet af – og vi vil gerne sige tusind tak til alle, der deltog.
Alle borgere i postnumrene 7755, 7760 og 7770 samt naboer og lodsejere har været inviteret, og over ni aftener har vi mødt knap 225 engagerede borgere fra Gettrup, Ydby, Vestervig, Agger, Hurup, Bedsted og opland. Det har været en fornøjelse at opleve den lokale interesse og få mulighed for at tale direkte med jer om projektet.
Formålet med møderne var at fortælle om det nye reducerede projekt, få inputs og svare på spørgsmål om, hvor vi står i processen. Vi ville samtidig gerne vise området, hvor solceller og vindmøller planlægges, for at give en god fornemmelse af placeringen - derfor var alle også med ude og gå i området.
Vi fik en åben og ærlig snak på møderne, og det betyder meget for os. Vi tager alle de gode inputs, vi har fået, med os videre i arbejdet med projektet.
På møderne har både Thisted Kommune og Energiforeningen Sydthy også deltaget. Vi er glade for, at de ville bidrage med deres viden og erfaringer – og stå til rådighed for spørgsmål fra de fremmødte.
Thisted Kommune fortalte om den politiske proces og kommunens arbejde med vedvarende energiprojekter generelt.
Energiforeningen fortalte om deres rolle som energiforening og om deres arbejde for, at borgerne i Sydthy får medbestemmelse i planlægningen af energianlæg.
Du kan læse mere om foreningen her - og husk at det er gratis at melde dig ind: energiforeningensydthy.dk
Hvis du var forhindret i at deltage i møderne, er du altid velkommen til at tage fat i os. Vi mødes gerne til en snak – eller tager en gåtur ude i projektområdet, hvis du vil se, hvor anlægget planlægges.
 
                    Vi inviterer alle foreninger i nabolaget indenfor til en snak om Røjkær-projektets udviklingsfond.
Vi har netop sendt indbydelser ud i e-Boks til alle... Klik på billedet og læs mere...
Den 1. september har vi afleveret et skitseprojekt til... Klik på billedet og læs mere...